Aalborg Pilot ApS    

 

 

Limfjord Pilot

Aalborg Pilot - Thyborøn Pilot

Hals Pilot

c/o

Kabbelvej 45

DK-7620 Lemvig

Kontakt information:

Email: 24h@limfjordpilot.dk

Telefon: +45 9152 8888

Lodspligt

Nedenfor har vi opsummeret reglerne for lodspligt på Limfjorden.

Vi vil tilstræbe at holde siden opdateret, hvilket vi dog ikke kan garantere.

For præcis og gældende lovgivning vedrørende lodspligt henvises til Søfartsstyrelsens hjemmeside: http://www.lodstilsyn.dk/473/love-bekendtgørelser

Hals Barre til Aalborg:

Lodspligt for skibe med dybgang på 6 meter og derover.

Jernbanebroen ved Aalborg:

Skibe med en længde (l.o.a.) på 53 m og derover skal anvende lods ved passage af jernbanebroen over Limfjorden ved Aalborg.

Aalborg til Løgstør Anduvning:

Lodspligt for skibe med en dybgang på mere end 3,1 m

Oddesundbroen:

Skibe med en længde (l.o.a.) på 35 m og derover skal anvende lods ved passage af Oddesundbroen.

Generelt:

Et skib, der bugseres, skal anvende lods i gravede render eller afmærkede sejlløb, der fører ind til havne eller forbi havne.

Når det bugserede skib ikke er bemandet, eller det ikke kan fremdrives ved egen maskinkraft, skal det bugserende skib anvende lods.

Et skib er fritaget for ovenstående hvis

1) det bugserede skib har en bruttotonnage på mindre end 150,

2) det bugserede skibs længde (l.o.a.) er under 28 m, eller

3) skibet bugseres eller bugserer inden for samme havns område.

Specialskibe:

Lodspligt for skibe, der

1) er lastede med olie eller har urensede lasttanke, som ikke er sikrede med inaktiv luft,

2) er lastede med kemikalier,

3) er lastede med gasarter,

4) har mere end 5.000 t bunkersolie om bord eller

5) er lastede med højradioaktivt materiale.